Grundejerforeningen for halvøen Arrenæs

 

 

Forretningsorden

 

 

§ 1 Foreningens navn er ”Grundejerforeningen for halvøen Arrenæs”.

 

§ 2 Ret til at være medlem har enhver privatejer af grund beliggende i området.

 

§ 3 Foreningens formål er at varetage de enkelte medlemmers interesse samt etablere et godt samarbejde imellem grundejerne og de offentlige myndigheder og endvidere medvirke til at bevare områdets formål og rekreative præg. I de tilfælde, hvor foreningens forretningsorden intet forskriver, træffer bestyrelsen de nødvendige beslutninger under ansvar over for generalforsamlingen.

 

§ 4 Hvert medlem indbetaler kontingent forud til foreningen. Kontingentets størrelse fastsættes af generalforsamlingen og gælder for kalenderåret. Stemmeret mistes, hvis kontingentet ikke er indbetalt inden 31. marts.

 

§ 5 Sager og andre henvendelser til foreningen skal indgives skriftligt til bestyrelsen.

 

§ 6 Foreningens interesse varetages af generalforsamlingen, bestyrelsen og revisionen. Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed. Ordinær generalforsamling afholdes én gang om året i januar måned og indvarsles af bestyrelsen senest 14 dage før dens afholdelse. Ved indvarslingen udsendes en dagsorden med angivelse af de sager, der skal behandles. Ønsker et medlem behandling af eventuelle forslag, må disse være formanden i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen afholdes, og kun sådanne forslag kan behandles endeligt.

 

§ 7 Medlemmer og deres ægtefæller har adgang til generalforsamlingen. Der er kun én stemme per grundejer, og stemme kan kun afgives ved personligt fremmøde. Stilles på generalforsamlingen forslag om skriftlig afstemning, skal dette finde sted, når blot ét medlem stemmer herfor. Almindeligt stemmeflertal er afgørende for et forslags vedtagelse eller forkastelse.

På den ordinære generalforsamling behandles flg. dagsorden:

 

a)    Valg af dirigent.

b)    Protokol og beretning.

c)    Forelæggelse af det revideret regnskab.

d)    Indkomne forslag.

e)    Valg af bestyrelsesmedlemmer, suppleanter og evt. revisor.

f)     Eventuelt.

 

På generalforsamlingen afgøres alle spørgsmål ved simpelt stemmeflertal af de fremmødte medlemmer. Til ændringer af forretningsordenen kræves dog mindst 2/3 af de fremmødte stemmer derfor. I modsat fald bortfalder forslaget på denne generalforsamling. Der kan ikke under dagsordenens punkt ”f” stilles forslag under afstemning. De på generalforsamlingen vedtagne beslutninger indføres i foreningens protokol, der underskrives af dirigenten og medlemmerne af bestyrelsen. Denne indførelse er fuldt bevisende. Bestyrelsen består af 5 medlemmer samt 2 suppleanter, der vælges på den ordinære generalforsamling. Af bestyrelsens medlemmer afgår efter tur henholdsvis 3 og 4 hvert andet år, dog afgår formand og kasserer ikke samtidig. Revisor er på valg hvert andet år. Genvalg kan finde sted. Bestyrelsen vælger selv sin formand, kasserer og sekretær. Der gives endvidere adgang til 2 observationsposter i bestyrelsen, en fra hver af de bestående grundejerforeninger i sommerhusområdet.

 


§ 8 Ekstraordinær generalforsamling kan afholdes i flg. beslutning enten af generalforsamling, bestyrelse eller på et forlangende rettet til bestyrelsen af 1/3 af medlemmerne. Fremkommer en sådan begæring, skal den ekstraordinære generalforsamling afholdes senest 3 uger efter, at begæringen er fremsat. Forslag, der skal behandles, må indgives skriftligt sammen med begæringen.

 

§ 9 Ved uoverensstemmelser mellem formand og bestyrelsesflertal i en for foreningen vigtig sag, er parterne hver for sig berettiget til at indkalde til en ekstraordinær generalforsamling, som da afgør sagen. Såfremt et bestyrelsesmedlem udebliver fra to på hinanden følgende bestyrelsesmøder uden at have sendt afbud, betragtes han/hun som værende trådt ud af bestyrelsen, og suppleanten indkaldes.

 

§ 10 Bestyrelsen afholder møde, når den finder det fornødent, hvor kassereren efter anmodning er pligtig til at fremlægge kasseekstrakt og restancefortegnelse. Mødet er beslutningsdygtigt, når 3 medlemmer er til stede. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme den afgørende. Ved bestyrelsesmøder føres der en beslutningsprotokol, som skal oplæses på den ordinære generalforsamling i forbindelse med beretningen m foreningens virksomhed siden sidste generalforsamling. Protokollen skal ved hvert bestyrelsesmøde underskrives af de tilstedeværende medlemmer.

 

§ 11 Foreningens midler skal indsættes på foreningens bank- eller postkonto, hvorpå der kun kan hæves mod underskrift af kassereren. Regnskabet skal forlægges med bilag til den årlige generalforsamling. Foreningens regnskabsår følger kalenderåret. Revisoren reviderer regnskabet og forvisser sig om, at de opførte aktiver er til sted, hvorefter det med evt. bemærkninger fremlægges for bestyrelsen til gennemsyn. Sammen med indvarsling til generalforsamlingen modtager hvert medlem et eksemplar af regnskabet. Revisoren har ret til at fortage uanmeldt revision.

 

§ 12 Foreningens opløsning kan kun finde sted efter forslag fra bestyrelsen eller ¼ af foreningens medlemmer, og kan kun vedtages efter de samme regler, som gælder for ændringer af forretningsordenen. Forslag skal indeholde bestemmelser om anvendelse af foreningens formue.

 

 

Vedtaget af bestyrelsen den 25-08-95

Ændret af generalforsamlingen den 07-02-11